Karriere Udvikling
Karriere udvikling der understøtter dit potentiale og giver dig retning

Med udgangspunkt i modellen til højre får du mulighed for at tage en "time out" og reflektere over, hvordan du kan lede dig selv i forhold til din karriere og hvad det rigtige næste skridt er for dig. Vi kommer igennem 3 trin. 

Trin 1
Vi starter med at forstå, hvem du er og hvad der har formet dig. Vi kigger på hvad der driver dig, hvad der motiverer dig, dine værdier, erfaring og uddannelse. Vi anvender relevante værktøjer som JTI person profil, rolleanalyse og reflektioner.

Trin 2
Vi undersøger og udforsker din passion, dine drømme, dine mål og ambitioner. Ligesom vi ser på dine worklife balance behov. Vi anvender bl.a. Karrieremodellen fra Decision Dynamic.

Trin 3
Vi kigger på dit netværk samt hvem der kan hjælpe og understøtte dig i at nå dit potentiale. Alt sammen for at ende op med en konkret plan på, hvad de rigtige skridt både kortsigtede og langsigtede er for dig. 

Et karriere udvikling forløb har typisk en varighed af 4-6 måneder. Vi mødes ialt 6 x 1,5 time.

Image

Ring til mig på
52 30 45 55
eller send en e-mail til
susanne@slotsager.com 

Hvem er jeg?
Jeg er født i 1966 og har min egen erhvervs-psykologiske praksis, hvor jeg dels har rigtig mange i individuelt forløb og dels udvikler teams - primært ledergrupper.

Jeg er optaget af, at nedbryde de barrierer der hæmmer os i at være den bedste udgave af os selv. Jeg er katalysator for din udvikling og mit mål er at du udvikler dig så du fremstår kærligt, ærligt og autentisk. 

Image

Jeg har 20 års erfaring med at udvikle individer, grupper og organisationer. Jeg har arbejdet som leder, konsulent, coach og terapuet. Min erfaring som curlingspiller på landsholdet med OL deltagelse og flere internationale medaljer er også en vigtig erfaring, som indrages når potentialet skal udvikles.

Jeg er oprindeligt uddannet socialrådgiver, har en master i organisationspsykologi (MPO), en efteruddannelse som ISTDP terapeut og er lige nu igang med en overbygning som ISTDP terapeut.